Et synsindtryk, en oplevelse kan være en anledning til et billede. Jeg prøver i mine billeder at gå i dialog med naturen-at omsætte sanseindtryk på lærred og papir-at sætte mine aftryk. Mine personlige oplevelser danner grundlag for min bearbejdning - specielt når jeg opholder mig i mit sommerhus på Mors, hvor alting føles tæt på. Himlen, landet, vandet, lyset, farverne, døgnets rytme og årstidernes skiften er lige uden for min dør.